sidste nyt


2 uger gamle

Nu er hvalpene blevet 2 uger gamle.

Alle trives, og Petra er en fantastisk, omsorgsfuld mor, der passer sine 6 hvalpe rigtig flot.

Hvalpene har alle taget godt på i vægt, men en af tæverne er stadig en smule mindre end de andre.

Neglene er blevet klippet, de har fået halsbånd på, så de er lettere at kende fra hinanden, og i dag skal de have deres første ormekur.

Hvalpene 1 uge gamle

Hvalpene er nu 8 dage gamle, og efter lidt startproblemer med en mindre infektion hos Petra forløber alt nu helt efter bogen.

Hvalpene vokser flot og bliver mere og mere charmerende at se på.

Begge tæver og to af hanhundene er nu solgt. For den, der ønsker en breton i hjemmet og gerne går på jagt, er der stadig mulighed for at få en skøn hanhund.


Rtg af Petra for at se antal hvalpe
Rtg af Petra for at se antal hvalpe

Petra hvalpe.

Petra har i dag været hos dyrlægen og blive røntgen fotograferet, så vi kunne se om og hvor mange hvalpe der er i hende. 

Fotoet viste at der er 7 hvalpe der venter på at komme til verden omkring d. 25 august.

Kender du nogen der kunne være interesseret i sådan en hvalp, så bed vedkomne om at kontakte os, så tager vi en snak

Apportering prøver

Freja har været på to apporteringsprøver i år.

Den første var på Fyn, hvor Merete var fører på SJD prøven ved Breton klubbens apporteringsprøve. Freja blev trukket 1 point og bestod dermed prøven med 29 point og blev samtidig pokalvinder ( det var ikke så svært, da Freja var den eneste breton😉)

Bent og Freja deltog på breton klubbens B prøve i Alsønderup og bestod med 105 point og 1. præmie.

De er dermed udtaget til breton klubbens C prøve

Parring 

Petra har været på besøg hos en skøn hanhund med det imponerende navn Onni von der Hubertushöhe. Forhåbningen er, at besøget resulterer i et kuld dejlige hvalpe.

Hvalpene forventes omkring den 25. august.

Hvis du er interesseret i en hvalp, kan vi kontaktes på: Merete 20613194 eller Bent på  60143194

Fiktiv stamtavle for de forhåbentlig kommende hvalpe
Fiktiv stamtavle for de forhåbentlig kommende hvalpe



Nyhed om PVN's Petra

PVN's Petra er kommet i løbetid, og hvis alt går som planlagt, skal hun på herrebesøg i næste uge. Vi glæder os til dette næste skridt   Hold øje her på siden, hvor vi løbende vil dele nyt om Petra og forhåbentlig kommende små poter.

HD-resultat

Jørlundes Kasie, efter PVN’s Petra og Egsgårds Diablo, ejet af Morten Larsen, har fået taget HD-foto.

Alle er meget glade.

Hovedprøve 2026

Efter en kold start på 2026 med begrænset træning og en knæoperation til Bent stod jeg foran min debut som hundefører på en markprøve.

Alt taget i betragtning gik det rigtig fint, og vi var godt tilfredse, da vi kørte hjem fra Århus, hvor prøven blev afholdt.

Onsdag var vi helt ude ved Vedersø, hvor Søren Gade råder over nogle helt fantastiske terræner, som vi fik lov at gå på.

Freja og jeg var ude i et slip, og dommeren skrev følgende i sin kritik: Jørlundes Freja slippes på stub og anlægger et stort og velanlagt søg i god kontakt til føreren. Farten er god. Stilen er smuk med højt båret hoved og en energisk galopaktion. Freja opnår stand. Da vi er på vej frem, rykker Freja hårdt frem og bringer en agerhøne på vingerne, og Freja preller kort.

Bemærk, at dommeren fremhæver, at hun har god kontakt til sin fører 😉.

Torsdag var vi ude på nogle lige så dejlige terræner, bortset fra de KÆMPE bakker, vi skulle op og ned ad. Her gik Freja som en drøm, og derfor var det ekstra ærgerligt, at det endte, som det gjorde.

Dommeren gav Freja følgende kritik: Slippes på raps i modvind. Freja anlægger et meget stort bredsøg med korrekte vendinger foran sin fører. Farten er høj, og stilen er god til smuk med hovedet båret i niveau med ryglinjen og derover i en kraftfuld galopaktion. Der ses ikke noget i slippet. 2. slip på raps i modvind: Freja anlægger igen et stort og godt, veldækkende bredsøg. Freja har en kortvarig stand, som den selv løser. 3. slip på raps i modvind: Freja fortsætter her det samme gode indtryk som tidligere, trættes dog noget i slippet, og Freja kobles, da den har skåret en pote, og fører vælger at trække Freja fra prøven.

Som altid havde vi nogle gode og hyggelige dage sammen med det gode breton-folk.




Så er der gået endnu et år.

2025 har af forskellige årsager, bl.a. et slidt knæ, været et lidt stille år, hvor vi ikke har været så meget ude med hundene.

Vi var dog på et par markprøver i foråret, hvor vi ikke fik nogen præmier med hjem. Det var ikke Frejas skyld, men derimod Bents knæ, der drillede.

Et par apporteringsprøver er det dog blevet til.

Bent og Petra bestod i august bretonklubbens apporteringsprøve med 28 point.

Merete og Freja var til racedyst, hvor de opnåede 27 point.

På bretonklubbens apporteringsprøve bestod de med 30 point, og da de fik bedste tid i matchningen, blev de samtidig 1. vinder af prøven.