
Velkommen til vores bretons

Vores Bretons er en hjemmeside om vores lille hundeopdræt og om hverdagen sammen med vores hunde.
Vi bor lidt uden for Slangerup og lægger vægt på at opdrage sunde, glade og velafbalancerede hunde.
Vores hunde er først og fremmest jagthunde, men da vi gerne deltager i mark- og apporteringsprøver, forsøger vi at finde en gylden middelvej, så hundene både kan bruges på jagt og til prøver og samtidig er nemme at have i hjemmet.
Vi er et lille opdræt, der som regel kun får et kuld hvalpe, når vi selv skal have en ny hund.
Vores hvalpe er indenfor i alle de 8 uger de er hos os (et såkaldt køkkenopdræt)
Vores hvalpe bliver socialiseret fra en tidlig alder og er klar til at blive en del af en aktiv familie når de er så gamle at de kan flytte hjemmefra
Lidt om os
Kennelen fik sin første breton i 1991 og har siden haft fem kuld hvalpe.
Merete har gennemført opdrætteruddannelsen i DKK.
Bent og Merete er begge aktive i Dansk Breton Klubs aktivitetsudvalg på Sjælland.
Aktivitetsudvalget står for træning samt forskellige sociale arrangementer i Bretonklubben på Sjælland.
Merete er desuden medlem af bestyrelsen i Dansk Breton Klub.
Merete og Bent er begge uddannede instruktører i DJ, og Bent er også uddannet apporteringsdommer.
Merete er derudover uddannet ringpersonale i DKK.
En stor del af tiden går med hundene og det frivillige arbejde i Bretonklubben, men livet handler heldigvis også om andet end hunde.
Der er to voksne børn, Tilde og Rasmus, som begge bor i Frederiksværk.
Tilde er kæreste med Andreas, og sammen har de Sofia, familiens guldklump.
Kontakt
Velkommen til Vores bretons - et hundeopdræt med fokus på den dejlige race, breton.




