D.24 & 25-09-2016.

En weekend vi sent vil glemme.

Om lørdagen vandt Allan og Jacques bretonklubbens hubertusprøve. Tillykke til Allan og Jacques.

Om søndagen var vi til bretonklubbens efterårsvinderprøve ved Stubbekøbing. 

Alma lagde ud med at have en perfekt fuglesituation efter kun 5 min afprøvning. I hendes 2 slip skulle hun ud sammen med Atos, hvor dommeren skulle se søg, fart og stil. Her lå Atos klart over Alma, men da han havde haft en uudnyttet chance for fugl, rangerede dommeren dem lige.

Til frokost var der 7 hunde der fortsatte, heraf 3 hunde med 1B deri blandt Alma.

I andet heat gik Alma stadig som hun skulle og da de andre med 1B havde fejl, var Alma rangeret øverst inden matchningen.

I matchningen var Alma ude med Tjalfe, Alma passede sin mark, mens Tjalfe gik lidt ned til sidst og dermed blev Alma 1. vinder🤪 jamen jamen jamen oven i købet med HP og C.A.C.I.T

Dælme en god weekend 🙂

Nu er prøve sæsonen blevet en uge længere, da Alam og Bent skal på DM, men pyt

10-09-2016.

På Fjd´s prøve ved Haslev, skete det vi aldrig havde turde håbe på 🙂.

Happy gik som en drøm, først i et langt slip på en stor stubmark. Hun gik stort og flot og dækkede sin mark perfekt. Stilen var smuk og hun var lydig og velført 😮 slippet endte med at hun fik stand som blev afviklet perfekt.

I andet slip i roer gik hun i et perfekt jagtsøg og havde dermed sin 1. præmie hjemme.

Det var en svær dag, med temperaturen omkring de 27 grader, ud af godt 50 hunde fik blev kun 4 præmieret, deraf to breton 🙂

Endelig er der gode nyheder her i Jørlunde🙂.

For tre uger siden rykkede Diva ind på matriklen. Diva er en herlig og skøn hvalp med alt hvad det medfører.

Hun er lærenem, man skal kun sige nej 10 gange får hun reagerer 😉og hun har lynhurtigt lært at det er super hyggeligt at sove i sofaen.

Læs mere om Diva på hendes side, den finder du på forsiden.

Og så var vi på Bretonklubbens apporteringsprøve i går.

Alma stillede på B prøven, et eller andet gik ikke efter planen og hun fik ikke anden duen med hjem, så hun bestod ikke.

Happy havde skiftet fører i år og hende og Merete havde trænet op til B prøven, men bøvl med både slæbet, duerne og vandet gjorde at Merete ( med risikoen for at blive kaldt pokalrytter)besluttede at stille på A prøven i stedet for.

Og det var en god beslutning🙂 Happy og Merete havde en super god dag og bestod med 28 point og blev pokalvinder.

Efter mere end to år med 4 operationer var det dejligt endelig at komme ud og træne sin egen hund igen.

Lørdag d. 31 april var en af de dage man godt ved kommer når man har hund, men som man samtidig gerne ville undvære hvis man kunne.

Det var tid til at tage afsked med Miro. Miro var lige blevet 13 år og var begyndt at have de skavanker man nu får når man har været en jagthund der aldrig passede på sig selv.

Da vi mistede Molly, holdt Miro stort set op med at spise, trods alle forsøg med alverdens lækkerier.

Kristian der er en god ven af huset og samtidig dyrlæge kom gav Miro fik en stille og rolig afsked i sin bedste kurv.

Alma lå i kurven ved siden af og kikkede med og begge hundene fik sagt farvel inden Miro blev begravet i staudebedet ved siden af Molly.

Miro, tusind tak for alle de vidunderlige timer vi har haft sammen, du vil aldrig blive glemt.

Vi håber at du holder fest sammen med Molly i hundehimlen

Endnu er fantastisk Bretonweekend er gået.

Vi stillede ikke med hund om fredagen, men tog til Egtved og kikkede på de hunde der var på prøve der.

Da dagens afprøvning var færdig tog vi videre til Videbæk, hvor vi blev indkvarteret, fik jægergryde til aftensmad og sluttede det officielle af med generalforsamling- jeg fik sørme lov til at fortsætte som revisor i to år endnu🙂.

Til vores store glæde og overraskelse blev Jacques kåret som årets hund 😀, så har det store arbejde som Allan har lagt i Jacques alligevel båret frugt- Tillykke med det Allan og Jacques.

Om lørdagen stillede vi med Happy, hun var været meget svingende her i foråret og har prellet hver gang hun har haft fugle for, så det var ikke med de store forventninger vi drog afsted. Vi skulle ud med en dommer fra Norge, ham så vi om fredagen og var helt klar over at han ikke gav præmierne væk.

Happy startede rigtigt godt ud på marken, gik i 20 minutter i flot søg, fart og stil, til sidst i slippet havde hun dog et par stiksøg, som dommeren ikke var begejstret for. Hun var ude i yderligere 2 slip og endte i noget skrub, hvor der skulle være fasaner.

Hun opåede stand, fik rejseordre, gik hårdt frem og dykkede hovede ned i græsset og tog fasanen, samtidig rejste der en fasan 1 meter ret foran hende, så dommeren kunne skyde, hun var helt rolig i opflugt og skud, kom hjem til Bent og afleverede lidt modvilligt fasanen.

Dommeren, der havde været dommer i 41 år, og aldrig før havde oplevet sådan en situation, vidste ikke lige hvad han skulle dømme, men måtte lige konferere med en anden dommer der gik med hund på holdet.

Pga stiksøgene i første slip fik Happy en meget flot 2 præmie. 😀

Lørdag aften var vi til festmiddag, dejlig laksemad til forret og kalvemørbrad til hovedret UHMM.

Søndag var det Almas tur.

Alma har her i foråret haft en teenager periode, hun har løbet efter harer, prellet fugle og sågar nægtet at rejse fuglene. Derud over har hun virket ømbenet og stiv i hofterne. Heldigvis var Alma så heldig at Camilla havde tid til at rykke med hendes hofter inden vi tog til prøven, så en var en glad smertefri Alma der ikke var det mindste stiv i leddene.

I første slip, satsede Bent på at fuglene lå i hegn og remise, men det gjorde de ikke, så dommeren var efter Bent og ville se Alma på åbent felt.

Alma var efterfølgende ude i 6 slip og der var kun fugl i det sidste som makkerhunden udnyttede.

Alma gik ellers rigtigt godt og der har ikke været skyggen af ømhed siden- tak Camilla🙂

Det var svære forhold, så det var ikke mange præmieringer der var på de tre dage, men sådan er det jo, når man er afhængig af mange ting.

Alligevel var det nogle gode dage, sammen med hyggelige mennesker.

Fredag d. 4 marts blev en trist dag her i Jørlunde.

Det var dagen, hvor vi måtte tage afsked med Molly.

Natten til fredag fik hun det skidt og det tog til i løbet af dagen. Da dyrlægen så Molly var han ikke i tvivl om at hun enten havde en blodprop eller en blødning i hjernen og så var der kun en ting at gøre, nemlig hjælpe hende til hundehimlen.

Hun fik en god og smertefri afsked herfra, ganske som hun havde fortjent. Men for pokker, hvor er det svært, Molly vil blive savnet så meget.

For Bent har hun været en fantastisk jagthund, for Tilde og Rasmus en god ven og Molly og Merete har haft mange gode timer sammen til træning og på apporteringsprøver.

Og sidst men ikke mindst, så har hun været en super hundemor for de 17 hvalpe hun har fået.

Søde Molly, TAK for alt, vi vil aldrig glemme dig