C-prøve

Alma og Bent var på C-prøve lørdag d. 14 dec.

De havde trænet meget i at sidde stille, ikke at knaldapportere og koncentration, og sørme om ikke de blev nr. 3 😀

 

Happy´s HD resultat

Endelig dukkede Happy´s Hd resultat op i postkassen 😮

Og til vores store glæde viser det sig at resultatet er at Happy har status A på begge hofter😀

 

På Fjd's efterårs markprøve i Haslev, fik Allan og Jacques 1. præmie.

Tillykke begge to 🤪

Apporteringstræning og prøve i Alsønderup

Hen over sommeren har vi trænet til Bretonklubbens udvidede apporteringsprøve.

Da jeg til sidste års prøve på vandet fik trukket point, ville jeg til træningen  gerne have Molly til at svømme tilbage med emnet, mens hun helst ville gå over land. Det resulterede i at Molly knuste den samme due to træninger i træk. Da jeg til sidste træning ikke kommanderede med hende svømmede hun lige så fint tilbage uden at knuse duen.

Almas store udfordring var slæbet, det var lige som om hun ikke rigtigt fattede hvad det drejede sig om.

Bent var meget i tvivl om han skulle stille på B prøven, men efter en sidste træning dagen før prøven og et godt råd fra Claus, besluttede han at stille op til prøven.

Om søndagen startede Alma ok på slæbet, men tabte færten. Efter en omstart gik det strygende og de fik trukket et enkelt point ( 1 point med faktor3 = 3 point) på slæbet.

På duebanen gik det flyvende, fuldt hus i point. På vand banen lod Alma sig ikke dirigere i første omgang, det kostede også et enkelt ( faktor 3 = 3 point) point.

Bent og Alma endte på 102 point ud af 108 og fik en 1. præmie.🤪

 

Molly lagde ud med at få fuldt hus på slæbet, det samme på duebanen og sørme også fuldt hus på vandbanen dvs. 108 point.

Prøvelederen havde fra morgenstunden gjort os opmærksom på, at der ville blive taget tid på duebanen og at tiden var det der talte ved pointlighed, når placeringerne skulle bestemmes.

Der var fire hunde med fuldt hus. Rygterne sagde hurtigt, at Sørens Zulu havde en kanontid, de andre tider var stadig en hemmelighed.

Det skal dog siges at Claus og Kito havde dagens bedste tid, men efter en uheldig hændelse havde de fået trukket et point i slæbet.

Jeg syntes at Molly var meget længe om at hente de to duer, så jeg regnede slet ikke med at være en af de to vindere.

Så stor var min overraskelse da vi blev anden vinder.😀

Endnu en gang havde det grå guld slået til.

Allan og Jacques stillede også op, efter 3 ugers ferie. De fik sørme også 1. præmie. 🤩

Det var svært ikke at smile stort da vi kørte hjem.

Molly og hendes 2 gode venner Sille og Laban repræsenterede Beton klubben til Sjællandske racedyst 2013.
Det gjorde de rigtigt godt, Sille fik 27 point, Laban fik 28 og Molly fik 30 point.
Det var en svær dag, meget varmt (30gr ) og vandhullet var næsten tomt for vand og meget ulækkert og ildelugtende.

Udstilling i Vissenbjerg.

Det flotte foto er taget af Pernille Hansen

På den årlige FJD udstilling i Vissenbjerg var Darwin (Jørlundes Emil) med. Han fik en flot very good.

Han er en temmelig energisk ung hund, så han var ikke meget for, at gå pænt i ringen. Men godt ser han ud.

Tillykke til Kate og Finn.

 

Hovsa Jacques på forårs DM.

Stor var vores forbløffelse da vi torsdag eftermiddag tilfældigt opdagede at Allan og Jacques på grund af sin 4 vinder placering var blevet udtaget til DM 🙂 jamen jamen jamen.

Det måtte vi se, så vi drog til Holbæk lørdag morgen.

Jacques kom ud i 5 slip og der var han godt træt af, at gå i snor. Så han slog et par gode slag på marken og så besluttede han sig for, at marken (hvor vi kunne se både råvildt og harer) var mere spændende. Allan fik ham dog tilbage på marken. Makkerhunden stak langt frem i terrænget og fik stand, lige efter stod Jacques også. Dommeren valgte at afvikle makkerhundens stand først og mens Jacques ventede gik han af standen.

Jacques var ude i 2 slip mere.

Da der ikke var nogen Bretons med over middag valgte vi at køre hjem. 

DBK hovedprøve 2012

Fra venstre:1. vinder Flemming Knudsen/ Fønsvigs Darwin.
2. vinder Jan Nielsen/ Fønsvigs debit
3. vinder Poul Valdemar Nielsen /Pwn's Darwin
4. vinder Allan Rasmussen/ Jacques
5. vinder Karsetn Hinnerup/ Midtvejs Loke
6. Vinder Asger bak/ Dixi

Weekenden d. 5 til 7 april var vi til DBK's hovedprøve i Videbæk.

Vi havde glædet os til at komme derover, vi havde tilmeldt Alma i åben klasse fredag og lørdag, da hun så fik 1 præmie i åben klasse, flyttede vi lørdagens klasse til vinderklassen om søndagen.

Søndagen inden vi skulle afsted gik Alma så i løbetid øv hvor ærgeligt.

Vi havde også tilmeldt Happy i ungdomsklasse om lørdagen, ikke fordi vores forventninger til eventuel præmiering var til stede, men mere for at hun ikke skulle tilbringe 3 dage i bilen, uden mulighed for at lave ret meget.

Happy oversteg vores forventninger, hun gik ikke stort og prangende, men hang da på i et yderst svært terræn. Hun var ude i 6 slip og til sidst var hun så træt at Bent måtte trække hende op af nogle dybe huller i et moseområde 🤔

Ellers havde vi nogle gode dage i Videbæk, sammen med Bretonfolket. Fredag aften var der generalforsamling, med efterfølgende hygge. Lørdag aften festmiddag med lotteri og efterfølgende hygge. Her var også møde i vores nystiftede  "mødregruppe"👍.

Søndag var det planen at vi ville vende næsen mod Jørlunde ved middagstid, men da både Claus og Kito og Allan og Jacques gik videre i 2 heat måtte vi lige heppe på dem inden vi kørte hjem.

Claus og Kito kom ud på en mark der langt fra var stor nok til Kito, så Claus fik hurtigt lov til at koble Kito.

Allan og Jacques var først ude i et slip, det gik ok. Jacques slog ørerne fra og gik som det pasede ham en stor del af slippet, så de fik en løftet pegefinger.

Allan og Jacques kom med i matchninngen, så vores hjemtur blev atter udskudt. Her gik Jacques rigtigt godt og blev 4 vinder.

Så udskød vi hjemturen en gang til og kørte med til præmieoverrækkelse. Det er en god fornemmelse når ens "barn" bliver præmieret i vinderklasse.

Tillykke Allan og Jacques 😀

 

På markprøve i Hornsherred, Alma havde i sit første slip en stand i kanten af en remise. Da hun fik rejse ordre gik hun villigt frem og rejste præcist parhøns, der var komplet ro i opflugt, men dommeren skød ikke ::( det viste sig at dommeren et splitsekund havde kikket på makker hunden og derfor ikke fik skudt. Senere blev der skudt over Alma og her var hun også helt rolig.
I andet slip gik hun stort og flot som i første slip og gjorde sig hermed
fuldt fortjent til sin 1. præmie.
Fantastisk 2 gange 1.præmie på 14 dage, det er svært at få armene ned :)

Vi var på DJ's markprøve i Vordingborg i lørdags.

Der gik Alma super flot: Havde i 2 slip en stand , hvor Bent ikke fik givet rejseordre, komplet ro i opflugt og skud.🙂

I 3 slip havde hun igen en flot stand, fik rejseordre, rykkede en enkelt gang og rejste præcist et par agerhøns, igen komplet ro i opflugt og skud.😀

Dette gav hende en 1 præmie 🤪.

Søndag var vi på prøve i Hagested, vejret var også her koldt og meget blæsende østenvind.

I 1 slip var Alma lidt stivbenet og stilen ikke den bedste😉. Da vi satte bilerne ved marken hun skulle ud på, så vi 4 harer der legede på marken og de to hunde der startede på marken kom begge til at løbe efter harer, så Bent prøvede at holde hende i "kort snor". Så ikke også hun skulle få lyst til at løbe efter dem.

2 slip var på en smal strimmel brak/eng, her havde Alma en stand hvor hun prøvede ihærdigt på at sætte par høns uden det lykkedes.

3 slip gik hun flot på marken, kunne holdes for provokerende hare, ingen fugle.

4 slip, dagens sidste dækkede hun marken flot men havde heller ikke her fugle.

 

Så alt i alt en dejlig weekend, bortset fra kulden og vinden, nu vil vi gerne have forår. 

Endelig lykkedes det for Allan og Jacques.
1. Præmie i åben klasse, på en dag, hvor vejret var med megen blæst og -6 gr.
Nu kan Jacques komme i vinderklasse og på klubbens hanhundeliste :)

Claus Rasmussen og Chablis, Bent og Alma og Søren Stenhøj og Berta

Sidste nyt

06-03-2013

Alma har været på lokalprøve

Bent og Alma var på lokalprøve i Haslev i søndags.
Alma opførte sig eksemplarisk og fik en 1. præmie

07-01-2013