På Bretonklubbens efterårs vinderprøve blev Allan og Jacques 3. vinder og dansk jagtchampion.

STORT TILLYKKE til dem😀Det er fantatisk flot.

Det flotte billede er taget af Anni Hansen, Strandby


 

Endelig blev det tid til Bretonklubbens hovedprøve, det er en weekend hvor vi mødes fra hele Danmark. Det er tre dage hvor vi ser meget godt hundearbejde, men også mødes med de folk vi ikke ser til hverdag. OG det er en weekend alle ser frem til🙂

Fredage skulle vi til Langå ved Randers, så vi startede hjemmefra kl. 4.45. Da vi ankom startede vi med morgenkaffe inden vi gik i terrænget.

Vi havde en dag med masser af fugle, kuperede terrænger. Her fik Alma en flot situration og gik flot i sit 20 min slip sammen med Bordeaux, så hun fik sin 1. præmie😀Det gjorde Bordeaux i øvrigt også.

Happy gik noget af sit bedste, men det rakte ikke til en præmiering, da hun "kom til" at følge fuglene lidt på vej.

Da vi var færdig med afprøvningen kørte vi tilbage til Bygholm landbrugsskole ved Horsens, hvor vi skulle bo de næste dage.

Efter indlogering i værelser UDEN bad som vi ellers var blevet lovet, spiste vi lidt mad og fortsatte til generalforsamling.

Efter generalforsamlingen fortsatte festen til ud på de små timer (for nogen).

Lørdag gik turen ud på nogle fine terrænger omkring Horsens. Happy gik fint men vi måtte desværre trække hende, da hun fik en skade i den ene trædepude😥

Om eftermiddagen skulle der være matchning for de hunde der havde fået 1 præmie.

Det var første gang at Bent skulle prøve det, så sommerfuglene flaksede rundt i maven. Alma gik fint og var med til at dyste om bedste tæve. Her trak Franz og Freja det længst strå. Tillykke til dem, det var velfortjent.

Vi nåede lige hjem og fik ordnet hundene og fik et kort bad inden vi gik til festmiddagen. Her fik vi det lækreste mad og som sædvanligt var humøret højt hos alle.

Søndag var der vinderklasse. I Almas første slip gik hun lidt småt i starten, men fik hurtigt fart på og opnåede hurtigt stand og trods en meget provokerende hare blev den afviklet på fineste vis. Alma var ude en gang til og gik her stort og flot.

Over middag var der 4 hunde der havde kategorien 1B og Alma var en af dem.

Da hun skulle ud i 2 heat gik hun ikke så stort og flot som om formiddagen så hun blev hurtigt sat af.

Der var flere af de andre hunde der slog sig selv ud, så Alma endte med at blive 4 vinder ❤

En fantastisk weekend sluttede da vi landede i Jørlunde kl 20 søndag aften.

 


 

Så er markprøvesæsonen for alvor skudt igang.

Vi havde meldt både Alma og Happy til prøve i Haslev.

Det var en bidende kold østenvind der blæste😲og hundene havde meget svært ved at håndtere fuglene. Happy opnåede stand i sit andet slip og som den første hund på holdet kunne hun holde fuglene, indtil Bent og dommeren var oppe hos hende. Hun fik rejseordre, men var urolig i opflugt, så dommeren fik ikke skudt. Senere blev hun lagt dæk og der blev skudt, hun viste helt ro i skuddet. Da hun jo var urolig i opfløget fik hun 2. præmie. Dette er hendes første præmiering i åben klasse, så den er vi meget glade og stolte af 😀

Alma gik som altid stort og flot, hun opnåede stand i sit 3 slip, men desværre gik fuglene lige inden Bent fik givet rejseordre, Alma var komplet rolig i opfløg og skud. Alma var ude i endnu 2 slip, uden hun fik mulighed for at vise rejsning, så hun fik også en 2. præmie😀

2 hunde = 2 præmieringer på en dag hvor det var svært at behandle fuglene, det er vi svært tilfredse med👍

Som altid var der rigeligt med fugle i Haslev og vi havde en dejlig dag sammen med hyggelige hundefolk og dejlige hunde.


 

Vi havde meldt både Happy og Alma til lokalprøve i Haslev. Happy gik godt, havde lidt forkerte vendinger i starten, men som dagen gik blev det bedre og bedre. Over middag opnåede hun stand og gik villigt frem på ordre, men kom desværre til at forfølge fuglene lidt 😙

Alma gik rigtigt godt, hun havde også en flot situation over middag, hvor alt gik som det skulle. I slippet før havde makkerhunden en chance for fugl, mens Alma var i den anden side af marken.

Så det blev til en 2. præmie til Alma.


 

D. 13 februar tog vi den lange vej til Frederiks for at udstille Happy. Happy er en hund at absolut mindste størrelse, så det var ikke med de store forhåbninger vi tog derover.fuldstændigt aom det skulle. I slippet før havde makkerhunden en chance for fugl,

 

Udstillingen foregik indendørs i en sportshal, det var ikke noget Happy syntes var sjovt 🤒, så hun viste sig absolut ikke fra sin bedste side, men opnåede alligevel en good på udstillingen.

Det var vi vældig tilfredse med 🤩 alt taget i betragtning.

Om lørdagen tog vi til træning på Kongenshus hede. Træningen på heden har vi hørt meget om, så det skulle da prøves. Desværre var det meget tåget, så det var svært at se noget som helst. Men både Happy og Alma fik nogle gode slip. Alma havde stand for sin første sneppe og fik det afviklet lige efter bogen. Det var den eneste fugl der blev set på det hold de var på.

Til frokost fik vi varme pølser, grillet af Brians bror.

Søndag tog vi til Rosenfeld, hvor der var rigtig mange fugle og 12 ud af 13 hunde havde mindst en god chance for fugl.

 

Så kom vi ind i 2015.

Sommeren og efteråret gik med apporteringsprøver og markprøver.

Happy vandt Breton klubbens A prøve i apportering😀

Jacques havde et rigtigt flot efterår, med 1 præmie på brugsprøve og 2 vinder i vinderklasse. Han var med på DM, uden den store succes

Alma blev udtaget til klubbens C-prøve i apportering med kom i løbetid. Efter pres deltog Bent på prøven med Molly, som var reserve fra sidste års placering, og for en gang skyld blev Molly smidt ud inden de vigtige placeringer kom i spil😙

Alle fire hunde har nydt at være jagthunde, så meget som de nu har haft energi til.

Merete har været på første del af DKK´s ringpersonale kursus, den sidste del regner jeg med at afslutte på DKK´s udstilling i Roskilde.

Nu glæder vi os til at nyt år sammen med nogle gode hundevenner.

Vi ses derude.