 |
 |
|
 |
 |
1. vinder af A-prøven Jesper og Stenhøj O.Dina, 2. vinder Rita og Ciggi.
Vinder af B-prøven Merete og Molly og vinder af talentfløjten Jørgen-Ole og Jørlundes Luna
1. vinder af A-prøven Jesper og Stenhøj O.Dina, 2. vinder Rita og Ciggi.
Vinder af B-prøven Merete og Molly og vinder af talentfløjten Jørgen-Ole og Jørlundes Luna
D. 2 oktober 2011.
Jørlundes Luna er blevet hd fotograferet, resultat: B 
D. 8 august 2011.
Jacques, Kea, Jørlundes Luna, Jørlundes Alma, Miro og Molly deltog alle på Bretonklubbens sjællandske apporteringsprøve d. 7 august. Jacques viste det vi alle ved, nemlig at mænd (læs hanhunde) ikke kan multitaske, så han lagde den ene due fra sig, mens han afleverede en lille l... i græsset. Bortset fra dette så fik han 10 på både kanin- og vand banen. Kea, der var på sin første apporteringsprøve,viste sig fra sin bedste side og endte på flotte 26 point Tillykke til Erling og Kea Luna var på sin første apporteringsprøve på fyn om lørdagen, desværre fik hun ikke den ene due med hjem. Så Lis og Jørgen-Ole startede bilen- meget tidligt- søndag morgen og kørte til prøven i Hillerød. Det var vist ikke en lang tur hjem til Langeland, for Luna bestod med 25 point. Tillykke til Jørgen-Ole og Luna Alma havde overstået sit lille problem med at gå ud i vandet, så hun endte med flotte 27 point. Da Luna og Alma var de yngste hunde der havde bestået og samtidig havde flest point, skulle de dyste om talentfløjten. Her slog Almas "blondine gen" til og hun fangede ikke lige at der lå en kanin og ventede på at blive hentet. Det gjorde Luna til gengæld, så talentfløjten endte på Langeland- Tillykke til Jørgen-Ole og Luna
På B-prøven lagde Miro ud med at misse det første knæk på slæbet, så dommeren trak hende 2 point, ellers kom hun flot igennem prøven og endte på 102 point og 1.ste præmie. Molly gik igennem med max. point, 108 og efter en matchning med Aage og Faru der også havde 108, endte Molly med at blive pokalvinder  . Så efter 4 år som pokalvinder måtte Miro aflevere den, den står dog stadig på hylden her på Egevej, eftersom Molly jo fik den med hjem.
D. 1 august 2011.
Sjællandske racedyst. Molly og Merete 30 point.
D. 14 juni.
Merete og Molly er udtaget til sjællandske racedyst.
D. 9 maj.
Merete har været på jægerforbundets hundeinstruktør uddannelse på Kalø de sidste 4 dage- og hun fik ikke besked på at komme igen .
D. 7 april 2011. Så er foråret godt på vej, hundene har været i gang siden januar, hvor vi startede på lydighedstræning i Breton klubben. Siden fortsatte det med mark- og søgstræning. Alma havde ikke helt styr på, hvad det gik ud på, men hun er lærenem, så det gik bedre for hver træning vi har været på. Alma var på to lokale markprøver i slutningen af marts. Alma var egentlig kun tilmeldt den ene, men da hun gik bedre end forventet, meldte vi til endnu en. Hun havde to gode dage, hvor hun fik en masse oplevelser. Miro var med på prøven i Fakse og fik en 2 præmie Sidste weekend var vi på Bretonklubbens hovedprøve i år blev den afholdt ved Køge. Vi havde nogle skønne dage dernede, det plejer at være hyggeligt når vi bretonmennesker mødes og det var det også i år. Vi har travlt de tre dage det står på, med prøver alle tre dage, generalforsamling fredag og fin middag med præmieoverrækkelse om lørdagen. Det var et rigtigt flot arrangement der var stablet på benene. Alma var tilmeldt både fredag og lørdag, hun gik som en drøm fredag,var ude i 5 slip. Lørdag var hun lidt stivbenet, men gik alligevel flot og stort på marken, lørdag var hun også ude i 5 eller 6 slip. Der var begge dage rigeligt med fugle, men det var svært for hundene at behandle dem. Der var på de to dage kun to unghunde der blev præmieret, med henholdsvis en 1. og en 2. præmie. Miro var med i vinderklassen om søndagen og stik mod hvordan hun ellers opfører sig, så gik hun i de første slip flot, dækkede sin mark og hun HØRTE efter når Bent fløjtede. Desværre sluttede hun i 4 eller 5 slip med at forbigå høns, som Bent og den anden hundefører trådte op. Omkring to uger før prøven besluttede Erling og Kea sig for at prøve at komme med til en markprøve. Kea var ikke i form, så der blev konditionstrænet intensivt og et par gange på marken blev det også til. Og alle anstrengelserne bar frugt Erling og Kea fik sørme en 2 præmie- Det er SUPER flot tillykke med det. Vi var ikke færdige med at prale over Erling og Kea´s flotte resultat, før Jørgen Ole fra Langeland ringede, han og Luna havde været på lokal markprøve og de havde fået 1 PRÆMIE. Stort TILLYKKE . Hvis I skulle have lyst til at se lidt video fra hovedprøven, så har Winnie og Jan lavet super flot en. Den kan findes her: http://www.youtube.com/watch?v=tceJbL6uBXE
Nu starter vi så på apporteringstræningen, allerede i næste uge i jagtforeningen og i næste måned i breton klubben. Ellers er der ikke de store planer for sommeren, Alma skal træne apportering og hvis det går bare nogenlunde, så skal hun måske også til en prøve i løbet af sommeren. Merete skal på jagthunde instruktør kursus i maj måned, det skal nok blive lærerigt.
D. 12 oktober.
Første hund, Jacques er blevet HD fotograferet. Resultatet er at han har HD status B.   
D. 26 august.
Jacques var på FJD´s apporteringsprøve i Tuse og BESTOD med 28 point. 
D. 24 august.
Lucca har været på sin første udstilling, hun fik VG og blev 3 vinder .
D. 15 august.
Molly har siden sidste opdatering været til racedyst, det gik ikke som vi håbede. Hun dumpede på duerne , men fik så 10 på vandet og 9 på kaninbanen. Sidste weekend holdt Bretonklubben så sin apporteringsprøve. Her fik både Miro og Molly max. point, det gjorde Anni og Sienna også,vi var så ude i matchning, her beviste Miro for fjerde år i træk at hun bare er den bedste . Molly havde lidt travlt, så hun startede før signal var givet og hun endte som nr. tre. Vi var et par dage i Jylland og rundede Lucca i Randers på vej hjem. Hun ser godt ud og stor trives, dejligt.
D. 18 juli.
Meget er sket siden sidste opdatering her på siden. Alma vokser og vokser, hun går til træning i Kennelklubben. Det går fint, hun er meget opmærksom og meget lærenem. Vi har været til apporterings træning med Molly og Miro. Miro har dog ikke været så aktiv, hun har været i løbetid og derefter blev hun halt på det ene forben, så hun er blevet skånet. Vi har dog været til Holddyst i Stenlille sammen med Ølstykke jagtforening. Det gik ok, Miro fik 29 point og Molly fik 28. Holdet fik ialt 171 point ud af 180 mulige. Vi har også været til racedyst udtagelse, her fik begge hunde 29 point, Miro blev nr. 5 i matchningen og Molly blev nr. 3 og dermed udtaget til racedysten i Hagested- Gislinge jagtforening her d. 25 juli. Molly har også været til jægerforbundets udvidede apporteringsprøve i Teglstrup Hegn ved Helsingør. Her fik hun 205 point ud af 216, så det er da også værd at prale med . Ellers glæder vi os til Breton klubbens apporteringsprøve i august måned. Her regner vi med at melde begge hunde til. Bent har jo vundet den udvidede apporteringsprøve de sidste 3 år, så han har vundet den udsatte pokal til evigt eje. Derfor vil der i år være en ny pokal til vinderen, som vi har givet til klubben. Jacques fra vores første kuld hvalpe har været på udstilling i Vissenberg, han fik igen exellent,denne gang i åben klasse
D. !7 februar. I går aftes fødte Molly sit andet kuld hvalpe. Se siden hvalpe 2010
D. 7 februar. I går blev der afholdt udstilling i Breton klubben, her havde to af vores hvalpe fra sidste år tilmeldt sig. Mille i juniorklasse for tæver, Mille fik good. Hun er jo en lille tæve, hun blev målt og klemte sig lige over de 46 cm der er minimum (46½ cm) hun er spinkel og mangler fylde, det kommer forhåbentlig med alderen. Jacques var tilmeldt i juniorklasse for hanner og han charmerede dommeren totalt, så han fik excellent, blev 1. vinder og bedst i modsatte køn. Så det var en god dag. Der var også en lille lydighedsprøve, her viste Mille at hun er en glad hund med masser af sjov. Jacques viste også at han er til ballade og sjov, men han er også klar til at arbejde når der skal være. Pølser, det kan de godt lide begge to.
Jeg havde fornøjelsen af, at være ringsekretær for første gang, nu ved jeg hvorfor der ikke er punktummer i udstillingskritikkerne .
Molly vokser og vokser, jeg mærkede liv forleden aften, så nu venter vi bare og håber der er nogle friske og raske små hvalpe derinde
D. 24 december.
Molly har været på kærestebesøg i jylland de sidste dage. Hendes nye kæreste hedder Langvads Viro. Vi håber at besøget bærer frugt omkring midten af februar. Miro har været på Bretonklubbens C prøve i apportering. Som sædvanligt gik det livligt for sig og Miro havde en skøn dag med masser at fugle. I år varede det lidt længere før Miro blev færdigbedømt, så det går da den rigtige vej .
Langvads Viro.
Mollys nye kæreste.
D. 1. novenber.
Så er efterårets prøver overstået. Egentlig har det været en god efterårs sæson. Molly har været på to prøver. Begge gange har hun gået ok,men hendes søg har ikke været stort nok. På begge prøver har der ikke været fugle i hendes slip- som sædvanligt er vi lige ved at sige. Miro har være på fire prøver. Som noget nyt har hun været på Breton klubbens hubertusprøve ved Kibæk. Det var en rigtig god prøve på skønne terræner. Her blev Miro nr. 4 og da nr. 2 og 3 ikke kunne stille på den fælles hubertusprøve fik Miro chancen. her tog hun en beslutning om ikke at gå på jagt sammen med Bent, men bare at have der sjovt sammen med en masse fugle . På de to sidste prøver gik hun som hun plejer, godt til tider lidt offensivt. Bent har været fører for Gribskovens Laban til derbyet. her viste Laban hvordan Bretoner kunne gå stort og flot på marken, men han viste også hvordan man finder dagens to eneste harer og følger dem på vej- langt på vej. Både Molly og Merete og Miro og Bent er udtaget til Bretonklubbens C prøve i apportering. Men da Merete ikke har jagttegn kan hun ikke stille . Bent overvejer nu om han skal låne Molly til prøven da han mener at Molly er nemmere at have med end Miro. Begge hunde kommer også snart i løbetid, så den kan jo være at ingen kommer til C prøve ligesom sidste år. Vi planlægger at Molly skal parres igen når hun kommer i løbetid- vi skal bare finde en lækker kæreste til hende . Både Miro og Molly nyder at komme med på jagt og begge har haft en masse stande og flere rigtig gode og svære apporteringer. Så vi kan igen konstatere at al træningen ikke er forgæves.
D. 24 august. I går holdt vi hvalpetræf sammen med Anni, Aage og Poul. Se mere under fanen, hvalpe, hvalpetræf. Klik på billederne så kan I se dem som slideshow
D. 9 august. Så galdt det Bretonklubbens apporteringsprøve, begge hundene var meldt til B prøven, Miro og Bent for tredie gang og Molly og Merete for første gang. Molly og Merete fik 1. præmie med 102 point . Bent og Miro fik også 1. præmie med max. point 108. Miro var eneste hund med max. point og vandt hermed prøven og fik pokalen med hjem for tredie gang .
D. 2 august. I dag var vi på jægerforbundets udvidede apporteringsprøve. Bent og Miro deltog for tredie gang og bestod med 204 point. Merete og Molly deltog for første gang og bestod med 207 point. Max. point var 216 når man ikke skal apportere ræv. Juhuuuuuuu, jubiiiiiiiiiiiiiii og hurraaaaaaaaaaa
D. 27 juli. Så har vi været til racedyst og har fået vores dårligste resultat på en apporteringsprøve. Miro fik 27 point, hun fik trukket 1 point for en tyvstart på duebanen og 2 point for manglende dirigerbarhed på kaninbanen. Molly fik kun den ene due med hjem på duebanen og fik dermed 0 for den øvelse. På vandet fik hun trukket 1 point for at gå i vandkanten, til gengæld fik hun 10 på kaninbanen. Det var en meget svær duebane, hvor mange dumpede- det er da lidt trøst ovenpå skuffelsen. Men op på hesten igen. Næste prøve er jægerforbundets udvidede apporteringsprøve søndag d. 2 august og så Breton klubbens prøve d. 9 august.
Og ja, Miro er klar til rypejagt i Sverige.
D. 14 juli. Vi træner og træner til de kommende apporteringsprøver. Om tirsdagen træner vi sammen med Bretonklubben til klubbens prøve i august, her stiller vi med begge hundene i B prøven. Derudover skal vi til racedysten d. 26 juli og vi har meldt begge hundene til jægerforbundets udvidede apporteringsprøve i Holbæk d. 2 august.
I går var Miro hos dyrlægen og fik taget blodprøve, forhåbentligt viser den at hun er klar til Sveriges turen. Molly fik ved samme besøg sin årlige vaccination.
D. 16 juni. The Thingmanns sisters gjorde det igen. Var til racedyst udtagelse i Breton klubben i går aftes. Var heldige/ dygtige og blev udtaget med både Miro og Molly. Tredie hund på holdet er Mollys søster Freja sammen med Inger (som iøvrigt vandt den store pokal sidste år). Reserven blev Theo og johannes fra Køge Så bare pas på i Hagested- Gislinge d. 26 juli.
I øjeblikket træner vi apportering med begge hundene. Vi havde meldt dem begget til jægerforbundets udvidede apporteringsprøve i Teglstrup Hegn ved Helsingør, men da begge er kommet i løbetid har vi måtte trække dem. I stedet vil vi melde til en lignende prøve i august i Holbæk.
|
|
 |
|
|
|