Thingmanns Mille, som vi kalder Molly er vores anden Breton, er ligesom sin søster meget glad for at lave noget, modsat hendes søster er Molly dog også glad for alt, hvad hun kan stjæle på bordene og når hun bliver opdaget, bliver hun altid meget overrasket over dette.
Molly har bestået den almindelige apporterings prøve 7 gange, jægerforbundets udvidede apporteringsprøve er bestået 2 gange, hun har været til racedyst tre gang, i 2011 med max. point og har 3 år i træk bestået Bretonklubbens udvidede apporteringsprøve med max. point. I 2011 vandt hun prøven.
I slutningen af 2008 blev hun parret med Stevnsåens Louis. Dette resulterede i 5 skønne hvalpe, som alle er afsat til gode jægerhjem.
I slutningen af 2009 blev Molly parret med Langvads Viro, de blev forældre til 6 hvalpe, vi beholdte selv den ene- Alma, de sidste 5 hvalpe er også kommet ud i gode jæger hjem.
På markprøver har hun ikke været helt så heldig, hun har endnu ikke fået nogen præmieringer. Hun var rigtigt godt gående som unghund og vi meldte hende til derbyet. 14 dagen inden derbyet rendte hun desværre ind i et elektrisk hegn og fik stød, det satte hende noget tilbage. På selve derbyet gik hun dog rigtigt godt. Dommeren skrev i kritiken: Mille starter på græs i modvind og anlægger et passende stort søg med god udnyttelse af vind og terræn. Farten er fra passende til god. Stilen er tilpas. Hovedet føres i ryglinie. Galoppen er tilpas energisk men mangler mere afspark. Der er god kontakt til fører. Mille opnår en højrest stand ved hegn/grøftekant. Den slår under vind og opnår en ny kortvarig stand. En fasan flygter inden rejseordre gives. Mille respekterer promte.
I 2 slip på stub søger Mille passende stort i tilpas fart og en kort galopaktion. Mille opnår en højrejst stand. Kort efter flygter fasan ret foran Mille, uden den er skyld heri. Mille er komplet rolig i opflugt og skud. Mille har vist sig som en god vildtfinder, men har i dag ikke tilstrækkelig format.
I foråret var hun stadig ikke på toppen, men her i efteråret gik hun bedre og bedre, uden det dog udløste nogen prænieringer.
Molly er nu pensioneret fra markprøverne.
Molly har været på udstilling to gange. Første gang i Vissenbjerg, her fik hun første præmie og blev 4 vinder. I august 2008 var hun på Breton klubbens udstilling i Vallensbæk, her skrev dommeren i sin kritik: Feminin tæve med tiltalende helhed, velskåret hoved, noget lange ører, korrekt bid, bra pigmentering, bra hals og overlinie, bra læn og kryds, bra vinkler frem og bag, noget tynde benstammer og tassere (poter), med jordvindende skridt, men noget trangt bag.
Disse ord gav præmieringen excelent, 1 vinder og BIR (bedst i racen). Og det kan vi jo ikke klage over.
I det daglige er Molly en skøn familiehund, fuld af narrestreger og en dejlig jagthund med masser af gå på mod. Men det er de fleste Bretonhunde